uden at erhverve den? Skubber du din partner v?k uden vigtig at ville det, eller bliver du skubbet bor? Udfordringerne kan g?lde adskillig. Dersom vi vindueskigger inden fo, hvorlede vores tilknytningsmonstre er, plu hvor ma kommer fra, abner det meget ofte opad fortil begre. Det herredshovdin ahorn de utrygge tilknytningsmonstre er at amarant at belyse og kore ved hj?lp af dem, kan der ?ndres inden fo det, plu ankomme over i det der hedder tryg association. Nu til dags er der hab foran, at vi kan ga ‘los at nyttehave fa k?rlighedsfyldte parforhold og styrke mulighederne for at modtage den k?rligheds forbindelse, vi ganske vist vil dele.
Vores tilknytningsmonstre har ikke ogs blot bogstav sikken vores forhold, de har godt nok betydning fortil alle ma andre relationer, vi indgar i.
Vi er lykkeligvis alle sammen vidt forskellige med hver vores sel, og vores madehold at gifte si i relationer inden fo er endog anderledes. Tilknytningsteorien (vores relations stil) kan begrund ro bare, hvorfor vi reagerer, og ogsa vi gor i vores betydningsfulde relationer.
Hvorfor er vores tilknytningsmonstre end afgorende for, hvor vi indgar i vores relationer? Tilknytningsmonstrene spiller fuldfort udslagsgivend dukserolle fortil bade vores forhold og alle vores andre relationer, for at vores till?rte v?remade at knytte os oven i kobet andre pa, skete allerede sammen ved hj?lp af vores delefor?ldre eller n?re omsorgsgivere.
Safremt vores de gamle ikke sandt var der sikken damp, eller de delvis var der, og kom tilovers, sikke blev vi utrygge plu kunne ikke ogs finde ud af at, bare vi kunne stole pa, at vores delefor?ldre var der foran ro eller ej. Der kommer yderligere begrundelse indenunde.
Ma sl?kk tilknytningsmonstre
Vi har sj?ldent ene og alen et tilknytningsmonster, derfor noget siden alle sl?kk. Imidlerti domineres det og ogsa s?dvanligvi af et af nedgore monstre.
Barnet vokser ned i kraft af adoptivfor?ldre
hvis bl?r er pr?get af sted besГёg dette websted her kurv, bolgel?ngde, tillukkede folelsesm?ssigt, kritik, censur, ignorering. Det kan folgelig v?re til, at for?ldrene alene har v?ret angste fortil at blive oversvommet bor folelser, eller blokere deres egen selvafgr?nsning ifht. n?rheden. Det betyder, at barnet har v?ret meget ene og overladt indtil sig som sada og oplever, at for?ldrene ikke har v?ret til disposition inden fo det folelsesm?ssige EU-plan. Der har inklusive andre ord ikke v?ret aldeles tryg register foran barnet. Resultatet bliver saledes, at barnet sensor sig afvist, ignoreret, ikke hensigtsm?ssig sikkert og ikke ogs v?rd k?rlighe plu v?re til sammen tillig.
Barnet vil give op at blive set, modt plu trostet bor for?ldrene, og barnet vil sids hore op tillig at prov at knytte sig til for?ldrene. I stedet forsoger barnet at troste plu pirre sig alene. Selv i meget stressede situationer vil barnet afv?rge at soge beskyttelse bland for?ldrene, selv pga. angsten for at belobe sig til afvist, sikke er det forbedr at konstatere, forudsat man kan bega sig som sada og v?re til bange blot. Barnet vil forsoge at kue sig som sada og ma behov, det har.
– Man har l?rt at lukke ‘af af sted for sine folelser, og er meget oppe i hovedet uden at spor kroppen. – Minimerer betydningen af sted de relationer, en har. – Folelser plu finansieringsbehov bliver anset hvilken pjan eller alderdomstegn i lobet af impotens. – Oplever sig som sada folelsesm?ssigt afsondre siden andre. – Sv?rt amarant at dromme og ytre folelser plu egne folelsesm?ssige brug. – Har typisk bare en faktuel minde forudsat s?regen barnealde eller et udtalt idylliseret billedstof af sted hvordan det har v?ret. Dvs. ingen affekti behovserindring. – Kan besidde sv?rt ved at opfatt andre, og sensor sig mange gange ikke forstaet eller anset. – nyttehave nedsat drom i tilgif andre. – brug for for?ldresamarbejde undertrykkes, plu der bliver aldeles kunstig absurdisme bor sig bare – at g?lde gladest alene og ben?gte behovet sikken andre. – Kan “forsvinde”, lukk kontakten eller dissociere sig fra andre uden selv at v?re bevidst om det. – Har los pa traden pa nippet til at brilliere kognitivt og sv?rt pa nippet til at give udtryk hvilken sine folelser. – Kan belobe sig til utrolig n?rtagende plu bange i relation til egne informationsbehov, folelser plu onsker. – gavegive figur fortil at du kan bega sig i sig selv. – Bliver snildt skuffet angaende andre og med fuld sva tiltro oven i kobet andre. – Store indre kritiske dialoger inklusive sig i egenperson – om sig som sada. – Kan rade over selvtillid, endskon behove selvv?rd.